Erektil dysfunktion, eller impotens som det ofte også kaldes, er en lidelse eller et symptom, hvor manden har problemer med seksuel aktivitet. Problemerne kommer i flere forskellige afskygninger, og det er ikke hver gang alle symptomer vises. Tegnene på Erektil Dysfunktion er:
- Svært ved at få erektion
- Svært ved at vedholde en erektion
- Nedsat sexlyst
- For tidlig / for sen sædafgang
Det er vigtigt at nævne, at ikke alle mænd oplever alle tegn. De kan sagtens stå alene, og de kan variere i hyppighed. Fælles for dem alle er dog, at de alle er relaterede til seksuel aktivitet.
Hvad sker der hos dem der lider af erektil dysfunktion?
Når en mand får erektion, sker det på grund af en række mekanikker og processer i kroppen. Disse styres af bl.a. hjernen, hormoner, blodomløb og muskler. Det der sker er, at en gruppe muskler i penis bliver slappe når manden stimuleres seksuelt. Herved løber blod ud i to kamre i penisen – ofte kaldet svulmelegemer. I takt med at disse fyldes, erigeres penis.
Når musklerne spændes igen, løber blodet tilsvarende ud af penis.
Erektil dysfunktion kan opstå på ethvert af disse stadier, og kan være forårsaget af en ubalance i mange af de nævnte ting. En del tror derfor fejlagtigt, at der ikke er tale om impotens hvis man eksempelvis ikke kan holde en erektion – men udelukkende hvis man ikke kan få én. Det er langt fra korrekt, og det er vigtigt at forstå at impotens kan være forårsaget af – og vises på mange faconer. Lige netop dette gør impotens til en særdeles vanskelig størrelse.
Hvad er erektil dysfunktion forårsaget af?
Erektil Dysfunktion kommer primært af 3 forskellige ting:
- Psykisk ubalance
Stress, problemer med parforholdet, angst og lavt selvværd, er alle sammen blandt de tilstande der potentielt set kan gøre impotens værre – eller forårsage den. Er man udsat for en psykisk ubalance, bliver det sværere for hjernen at styre hormonerne i kroppen, hvilket kan medføre impotens. Du kan sammenligne det med, at du – hvis du lider af stress – ikke længere kan finde ud af at sende et signal til penis om at åbne op for blodet.
- Fysiske problemer
Forkalkede årer, problemer med hjertet, forhøjet kolestorol – og mange andre faktorer, kan også være forårsage impotens. Det kan også skyldes at de muskler der styrer erektionen er blevet slappe, og derfor skal genoptrænes.
- Som symptom
Læger tager erektil dysfunktion meget alvorligt. Både fordi det har en stor psykisk påvirkning på manden, men også fordi det i mange tilfælde kan være et symptom på et andet – og potentielt set livstruende problem. Impotens er ofte et symptom på Hjerte-kar sygdomme og lidelser, som kræver yderligere behandling. Det kan også være et symptom på testosteronmangel, hvilket igen kan være et symptom på leversygdomme. Impotens kan også være et symptom på diabetes, som enten er blevet værre med tiden – eller som måske aldrig er blevet opdaget.
Uanset graden af dine problemer, bør du ikke tøve med at kontakte din læge, hvis du oplever tegn på impotens. Det kan hjælpe dig med at få en afklaring, så du kan finde ud af om problemet skyldes andre og mere alvorlige lidelser.